Denne side fungerer som bibliotek for nye og eksisterende medlemmmer af facebookgruppen, Diabetes 2 - Danmark
Der er meget ny viden når man får type 2 diabetes, og vi vil på denne side skrive om det vigtigste.
Ingen administrator har en sundhedsfaglig uddannelse, men alt info kommer fra evidens eller egne erfaringer som type 2 diabetikere
Vi har en støtteforeningen, man kan vælge at blive medlem af - Bliv medlem ved at klikke her.
Kulhydrater
Ikke alle diabetikere ved, at alle kulhydrater undtagen fibre, omdannes til glukose, så snart vi indtager det som mad.
Det er derfor lige så vigtigt, at vi er vidende om hvor mange kulhydrater madvarer indeholder, så vi på den måde har mere kontrol over vores blodsukker.
Når man udregner kulhydrater er det vigtigt, at man husker, at fibre på danske deklarationer er fratrukket, og man derfor ikke efterfølgende kan trække dem fra.
Herunder er en kulhydrattabel med info om både kulhydrater og antal sukkerknalder, så det visuelt er nemmere at forstå HVAD kulhydrater er.
Hvad er kulhydrater?
Kulhydrater inddeles i
- Sukkerarter
- Stivelse
- Kostfibre
Kulhydrater findes mest i vegetabilske fødevarer, fx i korn, grøntsager, frugter og bær, men også i mælkeprodukter. Kulhydrater indgår i kroppens brændstofsforbrug, sammen med protein og fedt.
Sukkerarter
Sukkerarter består af forskellige typer sukker, hvoraf de mest almindelige er
- Glukose (druesukker), som også er det sukker, der flyder rundt i blodet og kendt som blodsukker
- Fruktose (frugtsukker), som bl.a. findes i frugter, bær og grøntsager. Fremstilles også industrielt
- Sukrose (kaldes også Saccharose), bedst kendt som det alm. hvide sukker. Sukrose består af 50 % glukose og 50 % fruktose
- Laktose (mælkesukker), som findes i mælkeprodukter
Stivelse
Stivelse er det mest almindelige kulhydrat, og det findes fx i brød, gryn, rodfrugter, incl kartofler, ris, pasta.
Kostfibre
Kostfibre er særligt grove kulhydrater fra vegetabilske fødevarer, fx korn, frugt og grøntsager. Kostfibre er stort set ufordøjelige, og påvirker derfor ikke blodsukkeret.
Uddybende om kulhydrater
Alle tilgængelige kulhydrater (sukkerarter og stivelse), er sukker sammensat i en eller flere kæder. Sukkerkæderne bliver nedbrudt og omdannet til glukose i kroppen, startende i munden, når maden tygges og blandes med spyt. Det går hurtigst med sukkerarterne, men stivelsessukkeret følger lige efter. Man kan sige, at sukkerarter spurter ind i blodet, mens stivelsessukkeret løber ind i blodet. Det er det man kalder hurtige og langsomme kulhydrater. De officielle anbefalinger er, at diabetikere skal spise fuldkornsprodukter, men vi vil anbefale, at man selv tester, hvor godt man kan tåle dem. Vores egne erfaringer og tests viser, at der ikke er den store forskel på hurtige og langsomme kulhydrater, men vi påvirkes ikke ens. Alle har deres egen ”kulhydrattærskel”, sikkert afhængig af, hvor insulinresistent man er, hvor meget motion man dyrker og hvor velreguleret man generelt er.
ALLE KULHYDRATER ER SUKKER-KÆDER, DER BLIVER TIL GLUKOSE I KROPPEN. ALLE KULHYDRATER HÆVER DERFOR BLODSUKKERET!
( undtagen kostfibre )
Den værste sukkerart for diabetikere er fruktose. Denne sukkerart ryger ikke i blodet, men kan kun bearbejdes og nedbrydes i leveren. Leveren opfatter fruktose som en slags gift (ligesom alkohol), og sætter alt ind på at nedbryde det. Det meste bliver omdannet til fedt, og sætter sig bl.a. som fedt på leveren, og er derfor en væsentlig årsag til diabetes. De officielle kostråd omtaler, at diabetikere også godt kan tåle op til 50 gr sukker om dagen, hvilket er et direkte farligt råd, da alm sukker består af 50 % fruktose. Vi vil gerne advare kraftigt imod, at diabetikere indtager så store mængder fruktose.
Der findes ikke sunde kulhydrater. Nogle kulhydrater er ”indpakket” i sunde næringsstoffer, men det er kun ”indpakningen”, der er sund. ”Indpakningen” bevirker ligeledes, at omdannelsen af kulhydraterne til glukose, sker i forskellige tempi i forhold til, hvor godt kulhydraterne er pakket ind. Derfor er det tvivlsomt, om fx fuldkornsmel, hvor kulhydraterne er totalt adskilt fra ”indpakningen”, bliver ret meget forsinket i omdannelsen til glukose i forhold til alm mel, mens hele kerner vil være længere tid om, at blive omdannet. Igen kan vi kun opfordre til at teste det på sig selv.
Kan krop og hjerne klare sig uden kulhydrater?
Mange tror fejlagtigt, at hjerne og muskler kun kan fungere på kulhydrater, men det er ikke sandt. Ernæringsekspert Martin Kreutzer skriver i en artikel i Børsen bl.a.
"Gennem års overspisning af kulhydratrige madvarer har vi muligvis vænnet kroppen til at hente sin energi fra masser af kulhydrater, men det betyder ikke, at du behøver hænge fast i de gamle unoder. Når kulhydratindtagelsen reduceres til de ganske beskedne mængder, som grønsager, frugt og nødder giver os, skifter kroppen over til et særdeles velfungerende system, der sikrer hjernen og musklerne rigelige mængder let anvendeligt brændstof.
Det er smart, det er effektivt, og modsat det som mange går og tror, så stortrives både muskler og hjerne med denne brændstofkilde. De skal bare lige have tid til at vænne sig tilbage til de naturlige energiudvindingsprocesser, som konverterer fedtsyrer til ketonstoffer, og det er en proces, som kan tage 2-4 uger, alt efter dit udgangspunkt. "