Typer af diabetes


Da der jævnligt opstår tvivl om HVAD forskellen er på type 1 og 2, samt tvivl om man kan ”ende som type 1” har vi samlet det vigtigste viden her.



Diabetes 1

Diabetes 1 (type 1-diabetes) rammer oftest børn eller yngre voksne, men der er også ældre mennesker, som pludselig får sygdommen. Forskerne ved ikke, hvad der udløser diabetes 1 og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.

Ved diabetes 1 ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændigt. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Det kan være svært at få blodsukkeret til at ligge inden for normalen hele tiden. Blodsukkeret bliver påvirket af fysisk aktivitet, det man spiser og drikker, men også andre ting som travlhed, følelser, hormoner og sygdom spiller ind.


Diabetes 2

Diabetes 2 (type 2-diabetes) rammer primært voksne. Sygdommen er meget arvelig, men udløses i mange tilfælde af overvægt, fysisk inaktivitet, længerevarende stress der hæver blodsukkeret eller nogle former for medicin.  
Diabetes 2 kan derfor i en vis grad forebygges.

Ved diabetes 2 mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin. Det primære mål i behandlingen er at holde blodsukkeret så tæt på normalen som muligt. Nogle kan opnå dette med kost og motion, andre har brug for at supplere med medicin, der øger insulinoptagelsen eller insulinproduktionen. Mange med diabetes 2 har på et tidspunkt brug for behandling med insulin.

Man kan gå i mange år og have begyndende diabetes, uden at det kan ses på blodprøver.
Det skyldes, at kroppens svar på de resistente celler er, at producerer ENDNU mere insulin, så glukosen stadig kan komme ind i cellerne.
Derfor er det ofte først, når insulinproduktionen daler, og blodsukkeret derfor stiger til over 48, at vi får synlige symptomer, og lægen kan stille en sikker diagnose.
………
Hvis man som type 2 bliver insulinbruger, gør det ikke at man bliver type 1 diabetiker.
Det gør blot at man nu er insulinkrævende type 2 diabetiker.

Man kan sammenligne det med, at tykke mænd også kan have brug for skrækmærkecreme på maven, men det bliver de ikke gravide af ;)

Det sker engang imellem, at lægerne fejlagtigt får sagt til deres patienter, at de nu er gået fra type 2 til type 1.
UANSET om de har en lang uddannelse, er det en forkert formulering, da det teknisk set slet ikke kan lade sig gøre biologisk.
Det ER 2 forskellige sygdomme, og derfor kan man ikke rykke sig fra den ene til den anden.
( man kan sagtens få begge diagnoser, og det skriver vi noget om længere nede )
Det er Roberts og min opfattelse, at de bruger den formulering, fordi de ikke tror, at deres patienter kan forstå den tekniske mellemregning fra den ene slags type 2 patient til den anden slags type 2 patient.

Type 1 KAN ikke lave insulin selv og har derfor brug for at få det tilført hele døgnet.
Type 2 kan ikke lukke insulin og glukose så nemt ind i cellerne, så derfor kan ekstra insulin nogle gange være en hjælp.
Type 2 kan ligeledes med årerne få nedsat insulin produktion, så ekstra insulin kan være nødvendigt, men det er IKKE fordi at kroppen angriber immunsystemet som ved type 1, og derfor er det stadig type 2 man har.

… Vi håber at denne forklaring hjalp lidt.

Dobbelt diabetes.
Da type 1 og type 2 ER to forskellige diagnoser, er det selvfølgelig også muligt at have begge på én gang.
Danmarks mest kendte diabetes blogger (Lærke) der har ”mindiabetes” har ofte skrevet om sin dobbelt diagnose.
…..dvs hun fik type 1 da hun var 5 år og har sidenhen også udviklet resistens.

Der er findes over 30 forskellige versioner af diabetes, men de fleste kender kun til type 1 og type 2.

Det kan for nogle også give mening at kende lidt til type 1½ (  LADA )

Link til gruppens side om LADA

Grunden til at det kan give mening at vide lidt om LADA er, fordi nogle med type 2 er fejl diagnosticeret og det kan være medlemmer i denne gruppe eller nogle du kender.
LADA starter med at ligne en type 2, da man som ny stadig har insulin produktion, så lægerne tænker at man så har type 2.
Med tiden nedsættes den produktion, så den ofte helt forsvinder, og så ligner man mere en type 1.
Da den biologiske tilstand i kroppen hverken er som type 1 eller type 2, har man valgt at kalde det 1½ ( LADA ).
Folk med LADA kan også få af vide, at de nu har type 1, men det er stadig 1½ de har.

 

Links om forskelle på type 1 og type 2 fra diabetes.dk


Link til viden om dobbelt diabetes.